Vi søger en salgskoordinator med start 2. januar 2023

Vi har heldigvis, efter Corona, fået travlt igen, og vi søger derfor en ny kollega til vores team i København.

Hvem er du?

Vi søger en glad kollega, der er:

tiltrukket af eventbranchen og er enig i, at det er verdens bedste kunder
-  social, og synes det er fedt at tale med mange forskellige mennesker i løbet af en arbejdsdag
i stand til at gribe forskelligartede opgaver
-  serviceminded og gerne går en ekstra runde for kunden

Hvem er vi?

Messetæpper er Danmarks største leverandør af tæpper, tape og tekstiler til event- og udstillingsbranchen. 

Vi sender vores produkter ud af huset hver dag til hele Danmark og også til vores kunder i Sverige og Norge.

Vi arbejder sammen med de største venues i Danmark, ligesom vi hver dag servicerer udstillingsfirmaer, eventbureauer m.v. med vores produkter. 

Hvad er opgaverne?

Du kommer til at tage dig af en bred vifte af opgaver, men her er eksempler på de opgaver, der fylder mest:

·       Salg af tæpper, tape, tekstiler osv. pr. telefon & mail til eksisterende kunder
       Tilbudsgivning/opfølgning
·       Klargøring af ordrer til forsendelse
·       Slutopgørelser/-afregninger i Excel

Hvad kan vi tilbyde?

Du vil agere ”first point of contact” for vores kunder, og vi lægger ekstrem stor vægt på god service, seriøsitet og troværdighed. Du vil få ansvaret for vores salgs-indbakke, hvor alle henvendelser fra vores kunder kommer ind.

Du bliver en del af et team på 3 personer men vi sidder 9 på kontoret.

Vi kan tilbyde dig en fuldtidsstilling i en dynamisk virksomhed, hvor vi ikke glemmer at have det sjovt, mens vi arbejder. Arbejdstiden vil mandag til torsdag fra kl. 08.00 – 16.00 og fredag fra kl. 08.00 – 15.30.

I travle perioder kan skæve tider forventes.

Vi holder til på Stamholmen 192, 2650 Hvidovre.

Lønnen sammensættes efter dine personlige kompetencer og vi tilbyder dig gode ansættelsesvilkår med pensionsordning, sundhedssikring etc.

Lyder ovennævnte som noget for dig, så send os en ansøgning samt cv til Jeanette Annfeldt på ja@messetaepper.dk – du er også velkommen til at ringe ved spørgsmål på tlf.: 40302103. 

Du kan læse mere om os og vores produkter på www.messetaepper.dk.

Samtaler vil blive afholde løbende, så send os endelig dig ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Compass Fairs ApS blev etableret i 1996.

Compass Fairs er i dag en professionel totalleverandør og kan levere alt i teknisk udstyr til messer, events, kongresser og konferencer. Vi har 25 års erfaring som arrangør, fra planlægning over opbygning til gennemførsel.

De senere år har Compass Fairs i Danmark opkøbt PH Service, Messeinventar, 2mato, Messetæpper og Standesign. Vi er derfor nu knap 70 medarbejdere i Danmark fordelt i Rødekro, Fredericia, Nyborg, Odense og København. Hovedsædet for Compass Fairs ligger i Oslo og vi er også repræsenteret i både Sverige og Tyskland.

Vores mission:
Together we make it possible! Vores vision: The preferred partner for events!